Sunset Boulevard søger marketing-praktikant

Ambitiøs, højt drive og med et hjerte, der brænder for marketing? Så kig med her! Vi er en arbejdsplads, hvor man ikke bare går på job, men også et hjemsted for stærke relationer, smil, store ambitioner og modet til at turde… Vi er en virksomhed, der tør udfordre markedet, både når det gælder nye forretningsmodeller men også når vi taler grøn omstilling. I marketingafdelingen arbejder vi med hele kædens eksterne kommunikation. Alle idéer værdsættes, og der er kort vej fra idé til implementering - og tempoet er højt.

 

Om stillingen

Som marketing-praktikant hos Sunset Boulevard vil du blive en del af marketingteamet, som er i gang med mange spændende tiltag, både når det gælder online og offline markedsføring. 

Vi kan tilbyde et spændende praktikophold i en virksomhed, hvor der ikke er langt fra ide til virkelighed og hvor man kan få lov til at få indflydelse, hvis blot man viser engagement og faglighed.  Som praktikant hos os vil du få en bred indsigt i marketing-paletten og vi vil gøre alt for, at du efter dit praktikforløb har fået masser af relevant erfaring i din rygsæk.

Stillingen er ulønnet, men Sunset Boulevard tilbyder forplejning i form af frokost. Arbejdstiden er mellem 08-16 (efter aftale). Du vil som udgangspunkt have din daglige gang på kontoret i Kolding, men der vil også være rig mulighed for at arbejde hjemmefra. 

 

Opgaver

Som praktikant hos Sunset Boulevard vil du være med i udviklingen og udarbejdelsen af det daglige indhold til sociale medier og offline kampagner, herunder:

  • Udvikle ideer og tekster til indhold på sociale medier
  • Overveje indhold, tekst og one-liners til nyhedsbreve
  • Koordinering og bestilling af alt POS-skiltemateriale til restauranterne 
  • Koordinering af kampagnematerialer fra start til slut… helt frem til opfølgning på levering til restauranterne
  • Koordinering af åbningsprogram ifbm. åbninger af nye/renoverede restauranter
  • Intern kommunikation ud til kollegaerne i restauranterne

 

Om dig

Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse indenfor marketing, digital kommunikation e.lign. Vigtigt er det, at du er:

  • Velformulerende og stort set fejlfri i skriftlig dansk
  • Iderig og kommercielt tænkende
  • Stærk indenfor kommunikation, skriftligt såvel som mundtligt
  • Nysgerrig/har kendskab til/erfaring med digital marketing
  • Fuld af gå-på-mod, er positiv og tror på, at ”the sky is the limit”
  • Selvstændig, ambitiøs og kvalitetsbevidst.

 

Varighed: Vi vil vægte at praktikanten kan være hos os så længe som muligt – således vil et forløb på min. 4 måneder være at foretrække.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt. 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til Jr. Digital Manager Caroline Kvist på tlf. 24 48 59 24

 

SØG VIA DETTE LINK

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 Sunset Boulevard er Danmarks største danskejede fastfood-kæde. Den første Sunset Boulevard-restaurant åbnede i Odense i 1996. I dag har vi 42 restauranter spredt ud over hele Danmark samt en enkelt på Færøerne.