Marketingchef

Med sult på skarpe budskaber og målrettet markedsføring med bid i!

Som marketingchef hos Sunset Boulevard har du det overordnede ansvar for alle in-store, outdoor og digitale marketingaktiviteter- og projekter på tværs af kæden. I et tæt samarbejde med den øvrige ledergruppe og medarbejderne i marketing formår du at arbejde struktureret med indsatser, der alt sammen peger mod kædens vækstmål på et stærkt konkurrencepræget marked.

Du bliver overordnet ansvarlig for alle marketingaktiviteter og sikrer igennem målrettede handlinger, at aktiviteterne styrker det markedsmæssige fokus og udvikling af Sunset Boulevards image og synlighed, samtidigt med at det øger besøgstallet i restauranterne. Du fungerer i et krydsfelt af ledelse og eksekvering og bliver en synlig og spillende træner for den øvrige marketingafdeling og-organisation.
Stillingens ansvarsområder er:
- eksekvering af markedsføringsaktiviteter, jf. den strategiske plan for kæden
- kampagnestyring, herunder lanceringer af nye produkter
- projektledelse af en række opgaver inden for marketing samt på tværs af organisationen
- varetagelse af kontaktfladen ud mod eksterne leverandører inden for marketing (bureauer)
- udarbejdelse af analyser med fokus på trends, forbrugeradfærd, konkurrenter m.m.
- varetagelse af intern kommunikation vedrørende marketingaktiviteter
- ansvar for relevante pre- og post analyser af aktiviteter

Du har en relevant marketingorienteret og/eller kommerciel uddannelse. Uddannelsen er dog ikke afgørende, da det er den praktiske erfaring og dokumenterede resultater fra en lignende stilling, der er afgørende.

Du er i besiddelse af en solid værktøjskasse inden for marketing og nogle års praktisk erfaring med eksekvering af marketingaktiviteter både on- og offline. Det er en klar fordel, hvis du har erfaring fra retail eller FMCG – gerne kæderelateret. En generel bred marketingforståelse og erfaring med optimering af mediemix, kampagner og analyser, herunder segmentering, er absolut en fordel.

Som person er du samarbejdsorienteret og evner at holde mange aktiviteter i luften på én gang. Du opnår naturlig respekt og succes gennem din måde at udvikle og vedligeholde relationer, grundet din høje faglighed. Desuden formår du at navigere i en virksomhed i vækst og konstant forandring. Du er løsningsorienteret, arbejder innovativt, struktureret og analytisk samt besidder et godt overblik.

Sunset Boulevard tilbyder den rette kandidat en attraktiv og udfordrende stilling i en af Danmarks mest kendte restaurationskæder, hvor der vil være gode personlige og faglige udviklingsmuligheder, i takt med at kæden vokser.

Arbejdssted: Virksomhedens hovedkontor i Esbjerg

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital ved Chefkonsulent Lise Holler, M: +29 60 55 15 eller Partner Rikke Dolberg, M: +45 28 98 81 31. Alle henvendelser behandles fortroligt.


Sunset Boulevard er en dansk restaurantkæde, der åbnede den første restaurant i Odense Banegård Center i 1996. Siden er der kommet restauranter til i hele Danmark, og der er nu 43 restauranter,