Sammen har vi nu gjort 9.407 træer klar til plantning

Hos Sunset Boulevard tænker vi meget over det aftryk, vi efterlader til de kommende generationer. Det er f.eks. derfor, vi ikke længere udleverer sugerør og engangskopper til sodavand, at vi har fjernet plastiklåg, plastiksalatbakker og kraftigt reduceret vores emballageforbrug, når gæsterne nyder deres måltid i restauranterne.

 

Og nu gør vi igen restauranterne endnu grønnere. Nu er det nemlig helt slut med legetøjet i vores børnemenuer.

Det gør vi fordi vi mener, at vi har et ansvar for den planet, vi alle er en del af. Og fastfood-branchen bliver desværre ofte betegnet som en af de største legetøjsdistributører på verdensplan. Fælles for legetøjet, der bliver uddelt sammen med børnemenuerne, er, at det sjældent holder særligt længe, og ender i affaldsspanden efter ganske kort tid. Det vil vi ikke længere være en del af.

 

I stedet for legetøjet i vores børnemenuer vælger vi nu at plante træer, til nye danske fokeskove. Og det bliver til ret mange træer: Vi forventer at plante 150.000 om året. Det er et areal, som svarer til hele 66 fodboldbaner! Skovene er fredskov. Det vil sige, at den bliver stående til, at dig og ungerne kan tage på skovtur, lege fange eller gå en tur med hunden. Lige når I har lyst – og til evig tid.

Vi får hjælp af Growing Trees Foundation til at plante de mange træer…

 

Men nu tænker du måske at det bliver kedeligt for ungerne at besøge Sunset Boulevard fordi vi stopper med at udlevere legetøj i vores børnemenuer?

Vi har lagt os i selen for at legen IKKE stopper. På bakkeservietten er der små opgaver og spil og vores gode venner fra Bog & idé har lånt os en masse sjove spil, som man kan spille i restauranterne igen og igen. Så der er masser af mulighed for hygge og nærhed, når man beslutter sig for et besøg hos os.

 

Vi er ikke perfekte og vi kan ikke redde hele verden. Men vi forsøger, så godt vi kan, at blive bare lidt bedre i morgen, end vi var i går. Og med dette projekt gør vi fremtiden lidt grønnere – sammen med vores gæster – og til glæde for de kommende generationer.

 

 

Gå aldrig glip af grønne nyheder: Du er selvfølgelig inviteret med, når vi sammen med Growing Trees Foundation afholder events med bål, træsange og håndplantning af nogle af de mange tusind træer, vi har doneret. Følg med på Facebook for at se, hvor vi mødes næste gang.