F.A.Q

  1. Hvorfor er der flest kalorier i fuldkornsbrød?

    Der er flere årsager til, at der er flere kalorier i en fuldkornssandwich – først og fremmest vejer brødet mere (ca. +50g. i forhold til en blød sandwich). Desuden indeholder fuldkornsbrødet mange kostfibre og kerner, som også tæller med i kalorieregnskabet uden at dette gør brødet mere usundt – tværtimod er dette noget, som vi alle har godt af i vores daglige kost. De mange kostfibre (ca. 10%) sikrer nemlig en længere mæthedsfornemmelse, så der går længere tid inden man trænger til mad igen. Desuden fremmer mad med et højt fiberindhold fordøjelsen, det regulerer blodsukkeret og det forebygger forstoppelse.

  2. Jeg er vegetar – hvad kan jeg spise?

    Alle vores produkter – med undtagelse af de grillede sandwiches – er ”Made to Order”. Det betyder, at din mad først laves, efter du har foretaget din bestilling ved kassen. Her kan du så lave alle de til- og fravalg som du nu måtte ønske – og på den måde bliver din sandwich eller burger din helt egen hver gang. Så kan du frit fravælge kødet i din burger eller sandwich og være helt sikker på, at det ikke kommer i nærheden af din mad. I stedet for kød, har du mulighed for at vælge mellem guacamole eller emmentaler.

    Ønsker du beviser, kan du følge med, når din mad bliver lavet i vores salatbar – vi er nemlig så stolte af vores friske og lækre råvarer, at vi gerne vil vise dem frem. Vores køkkener er nemlig åbne, så du hele tiden kan se råvarerne og følge med i hvordan din mad bliver tilberedt.

    Du kan selvfølgelig også bare vælge at bygge din egen sandwich, hvor du selv vælger alle ingredienserne ved kassen, når du foretager din bestilling. Og du kan roligt vælge at få ost i din sandwich eller burger. Både vores smelteost med cheddar og vores emmentaler er nemlig lavet af vegetabilske løbe (microbiological), som dermed også kan nydes af vegetarer.

  3. Hvorfor det nye koncept?

    Vi har ændret vores menukort og bestillingssystem fordi vi ønsker at sikre dig en højere kvalitet, større smagsoplevelser og en mere enkelt bestilling.

    Vi har tilføjet lækre og spændende ingredienser for at gøre din smagsoplevelse endnu bedre. Eksotiske dressinger, semi-dried tomat, chipotle/fersken chutney og en ny salatmix bestående af bl.a. rødkål og broccoli julienne, er bare nogle af de ting, som du kan opleve i vores 6 helt nye sandwiches. Men du kan naturligvis stadig bygge din helt egen specielle favoritsandwich, sådan som du bedst kan lide den. Velbekomme!

  4. Hvordan søger jeg et job hos Jer?

    Under menupunktet Job, kan du læse om at arbejde på Sunset Boulevard – og hvilke muligheder der er. Ønsker du at søge en stilling som enten restaurantchef eller Assistant Manager, gør du det også her. Er du derimod interesseret i en stilling som Supervisor eller Servicemedarbejder, der begge typisk vil være deltidsjobs, som man f.eks. kan have i forbindelse med et studie, skal du søge via vores samarbejdspartner ungarbejde.dk.

  5. Hvordan bliver jeg franchisetager?

    Vi søger desværre ikke efter nye franchisetagere pt. og tager derfor ikke imod ansøgninger herom.

  6. Hvor ligger Jeres restauranter?

    Vores restauranter er fordelt over hele Danmark. Alle har en attraktiv beliggenhed på hovedgader, i indkøbscentre eller ved motorveje og hovedveje. Du kan finde åbningstider, adresser og øvrig information om den enkelte restaurant ved at klikke på restauranter.

  7. Hvor kan jeg henvende mig med spørgsmål, kommentarer, ris eller ros?

    Der er flere måder at kontakte os på, hvis du har spørgsmål, kommentarer, ris eller ros til Sunset Boulevard, klik her for at kontakte os.

  8. Hvor finder jeg ernæringsinformation?

    Du finder en samlet ernæringsoversigt her. Alternativt kan du også se information om det enkelte produkt, når du klikker på det under Maden.

  9. Hvilke fordele giver det Jer at være en dansk kæde?

    At være en dansk kæde giver os stor frihed til at gøre tingene på vores egen måde. Vi bestemmer det hele selv – lige fra, hvordan restauranterne skal indrettes til hvad dressingerne skal smage af.

    Vi ved, hvad danskerne kan lide at spise og hvilke madtrends, der bevæger sig hen over landet. Det gør det lettere at ramme og udfordre de danske smagsløg. Og får vi lyst til at ændre på noget, kan beslutningerne tages hurtigt, da de hverken skal godkendes over there, down under eller andre steder i verden. Derfor lever vi også fint med, at vi ikke har en rig amerikansk onkel, der poster penge i foretagendet og kræver medbestemmelse til gengæld.

  10. Hvem er Sunset Boulevard & hvordan startede det?

    Lad os slå det fast med det samme: Sunset Boulevard er en 100% dansk kæde trods det udenlandsk klingende navn. Vi har rødderne solidt plantet i Esbjerg, og mener rent faktisk, at der er behov for et dansk alternativ til de store internationale fastfood- og restaurantkæder.

    Sunset Boulevard har over 40 restauranter i hele Danmark - de fleste af dem ejer vi selv, mens 7 drives på franchisebasis. Med denne kombination kan vi på én og samme tid nyde godt af en stram og handlekraftig styring i hovedparten af kæden, mens franchiserestauranterne giver et dynamisk modspil til resten af kæden og fungerer som et oplagt benchmark.

    Idéen til Sunset Boulevard fik stifter Jeppe Droob på en rejse til Australien i 1995. Da han kom hjem, fik han hurtigt familiefirmaet med på idéen og i 1996 åbnede den første restaurant i Odense Banegårdscenter. Få måneder efter åbnede endnu en Sunset Boulevard på gågaden i Esbjerg, hvor Jeppe selv er fra og hvor hovedkontoret stadig ligger i dag. Læs mere om historien bag Sunset Boulevard her.

  11. Hvad er Jeres vision og mission?

    Vores mission
    Vi vil tilfredsstille de situationsbestemte behov, som mennesker har for hurtig, lækker, varieret og ærlig mad, serveret i indbydende omgivelser, der tilsammen giver gæsten en helstøbt, positiv oplevelse.

    Vores vision
    Vi vil give mennesker mulighed for en livsstil i balance med deres individuelle, emotionelle og rationelle behov.

  12. Hvad betyder ”Made to order”?

    Alle vores kolde sandwiches, burgere og salater er ”Made to Order”. Det betyder, at de først bliver lavet efter du har foretaget din bestilling ved kassen. Det giver dig mulighed for at tilpasse din bestilling, så den passer lige præcis til dine smagsløg ved f.eks. at fjerne en ingrediens og i stedet tilføje en anden. Du kan også bygge din egen sandwich af groft, sprødt eller blødt brød og helt selv vælge hvilke slags pålæg, dressing og grøntsager der skal i. På den måde bliver din mad din helt egen – hver gang.

    Efter du har foretaget din bestilling ved kassen, kan du sætte dig ned og slappe af indtil dit nummer bliver kaldt op, hvorefter du kan hente din mad i salatbaren. Eller du kan naturligvis også selv følge med i salatbaren, når vi laver din mad – ligesom du bedst kan lide den. På Sunset Boulevard lægger vi nemlig stor vægt på åbenhed og kvalitet. Og idet vi kun bruger lækre og friske råvarer af den højeste kvalitet, vil vi meget gerne have lov at vise dem frem.

  13. Er Jeres mad sundere end andet fastfood?

    Sundhed kommer an på mange ting – f.eks. hvor højt et fedtindhold der er i maden, hvor mange kalorier, hvor høj en fedtenergi procent eller hvor fedtet kommer fra. Ligeledes har det betydning hvor meget produktet vejer.

    En Snackwich har for eksempel få kalorier – til gengæld får man mindre mad (i gram) og der er en højere fedtenergiprocent end i mange af de andre sandwiches. Til gengæld har en grov Salmon Supreme relativt mange kalorier i forhold til andre produkter (640), men en stor del af kalorierne kommer fra laksen og fuldkornsbrødet, som begge er gode at have med i den daglige kost. Laks indeholder nemlig gode og vigtige fedtstoffer som kroppen ikke selv er i stand til at danne, og fuldkornsbrødet indeholder kostfibre og kerner, som også er gode for os – se afsnittet om ”Fuldkornsbrød”.

    Derudover har vægten en betydning for kalorieindholdet – vores burgere er alle sammen forholdsvist store sammenlignet med andre burgere på markedet. Derfor vil kalorieindholdet også være højere for produktet totalt set – men ikke nødvendigvis hvis det regnes ud per 100g. I stedet kan man sammenligne fedtenergiprocenterne, som giver et billede af den andel af energien (fedt, protein og kulhydrater), der stammer fra fedt. Det anbefales at fedtenergiprocenten i mad ligger på 25-35%. På Sunset Boulevard stræber vi derfor efter at vores produkter, så vidt muligt, ligger under dette.

  14. Åbner i snart en restaurant i min by?

    Vi vil meget gerne åbne flere restauranter og leder altid efter de helt rigtige beliggenheder til dem. På nuværende tidspunkt ønsker vi at åbne restauranter i alle større byer samt i forbindelse med trafikale knudepunkter, eksempelvis langs motorvejsnettet. Vi foretrækker placeringer til fritliggende enheder med drive-in i tæt befærdede områder, for eksempel ved større indfaldsveje – gerne med andre indkøbsmuligheder/aktiviteter i området.

    I de helt store byer er vi ligeledes interesserede i placeringer i gågader og større indkøbscentre. En placering til en fritliggende restaurant vil typisk være et grundstykke på omkring 2.000-2.500m2, men kan også være et mindre grundstykke, hvortil der er fællesfaciliteter i form af parkering mv. Vi har mulighed for at indgå både leje- og købsaftaler om relevante placeringer.

    Har du fundet den helt perfekte placering til en ny restaurant, vil vi meget gerne høre om den. Fortæl os om den ved at sende en mail på kontakt@sunset-bouelvard.dk.