Lækre sandwiches
& burgere
Når man taler lækker mad, taler man først og fremmest frisk mad. Ingen kan få noget godt ud af slatne salathoveder og livstrætte tomater. Derfor går vi nærmest hysterisk meget op i, hvor vores råvarer kommer fra, hvilken opvækst de har haft, og hvor friske de er.
Salat skal være spændstig og lyse af vitaminer. Vores tomater skal have lov at sole sig, til de selv falder af stænglerne af dovenskab. Vi køber ganske ikke råvarer, som ikke har stamtavlen i orden.
Men det er ikke nok at jage rundt med leverandørerne. For hvad hjælper de friske råvarer, hvis vi selv lader vores sandwiches sygne hen på en hylde, mens burgerne keder sig tørre sammesteds? Derfor bygger vi først din sandwich eller din burger, når du har bestilt den. Det gør, at brødet stadig er sprødt, kødet saftigt og grønsagerne har bid. Køkkenet er åbent, så du selv kan følge med i processen.
En lige så vigtig ting er opskrifterne. Hver ret er sat sammen, så alle dine sanser får en oplevelse. Det gælder farverne. Det gælder også kontrasterne - f.eks fra knasende sprødt til saftigt, blødt. Eller fra brændende stærkt til cremet mildt. Og det gælder alle dine 5 smagssanser: Sødt, surt, salt, bittert og den 5., som hedder umami. Den smag er på én gang fyldig, skarp og krydret. Lidt som en tomat i en gryderet.
Hver sandwich eller burger, du får hos os, er nøje sat sammen, så først hele din mund - og derefter hele din krop - bliver glad. Og som en ekstra fordel får du faktisk en hurtigere og bedre mæthedsfornemmelse, når alle sanser er med til bords.
Vi synes selv, at vi har gjort vores for at hæve barren, når det gælder fast food.
Vi håber du er enig, for du er trods alt vores vigtigste dommer.





