Alle sandwiches er nøje afstemt efter forskellige verdenskøkkeners karakteristiske krydderier og ingredienser. Dette er vigtigt for at opnå en autentisk smag, som er elegant og yderst velsmagende og som de fleste vil kunne genkende, som særlige for netop dét køkken.
Alle sandwiches er opbygget efter principperne om, at der skal være et cremet, sur-sødt, sprødt og umamielement, koblet med både friske ferske råvarer og tilberedte råvarer såsom chutneyer, relishes, kød/ fisk/ fjerkræ.
Hvad adskiller Sunset Boulevard
fra traditionel ”fast-food”?
Sandwiches og burgere fra Sunset Boulevard er på ingen måder fast-food i smagen og i ernæringssammensætningen. Traditionel fastfood er karakteriseret ved salt, fedt, sødt og blødt. Det har vi udfordret ved, at smagene er meget mere interessante skruet sammen i en symbiose af alle grundsmagene. Når alle grundsmage er med i ét måltid vil den sanselige tilfredsstillelse faktisk virke mættende på en helt naturlig måde – ligesom hvis man spiser rigtig god, ægte chokolade. Her kan et lille stykke virke kolossalt mættende. Både råvarekvalitets- og smagsmæssigt er vores sandwiches og burgere klasser over den traditionelle fast-food – det kan du selv smage!
Hvordan laves en god og lækker sandwich?
Den skal først og fremmest befinde sig mellem to stykker udsøgt brød. Og så skal den indeholde alle grundsmagene, og gode råvarer, der smager af noget. Derudover skal man opleve forskellige teksturer, hvor både sprøde, kolde, varme, faste og let flydende elementer udgør en spændende oplevelse. Eksempelvis en cremet dressing. En sursød chutney eller relish (det sur-søde). Lidt krydderidrys (bittert), et veltilberedt stykke fisk/ kød/ fjerkræ (umami) eller spread, hvis det er til vegetarer. Dernæst sprød salat – gerne med papirtyndt skåren kål i, for at give noget sprødhed. Samt tomater (umami), pickles, løg (bittert). Så vil du faktisk opdage en helt særlig type mæthed, som både kommer fra de kostfibre, der er i kålen og i det grove brød, men også fra den sensoriske smagsmæssige del.