Hvad er smag?
De færreste danskere er villige til at spise hvad som helst bare for at blive mætte. Mad skal også smage godt. Men hvad er det egentligt for noget, det her med smag? Og hvordan laver man den ultimativt lækre sandwich, der både gør øjet, ganen og maven glad?
Det lyder så enkelt: Tag to stykker brød og klem dem sammen om noget, du godt kan lide. Og det er sikkert også det, der har gjort Jarlen af Sandwich’s berømte opfindelse fra 1700-tallet udødelig.
Men ind imellem støder man på en sandwich, der både ser fantastisk ud, smager lækkert og gør godt i hele kroppen. Det er sådan nogle, vi gerne vil lave hos Sunset Boulevard - og dem er der faktisk tænkt meget og længe over.
Alle mennesker har 5 smagssanser lige på tungen. De fire kender de fleste udenad: Sød, sur, salt og bitter. Den femte hedder umami og er en smag, der på en gang er fyldig, skarp og krydret. Lidt som en tomat i en gryderet. Tanken om ikke bare at stille to eller tre smagssanser tilpas - men alle 5 på én gang! - synes vi er rigtig interessant. Faktisk så interessant, at vi udvikler alle vores retter efter den.
Det er f.eks. derfor vores Spicy Turkey har en særlig ferskenchutney med chipotle chili, og at vores dressing til laksen både indeholder sennep og honning. Det er også derfor, at vi ikke bare bruger almindelig ketchup men har udviklet vores egen tomatrelish, der både har søde og syrlige undertoner. Selv vores pommes frites får et drys hemmeligt krydderi med på vejen.
Værsgo' at tage en bid af vores verden!





